Action Scott

Som vores anden test hest, faldt valget på travhesten og tidligere derby vinder, Action Scott. Han var egentlig fuldstændig opgivet, da den gaffelbåndsskade, han havde pådraget sig, var ganske alvorlig. Dyrlægens vurdering lød på en skadespause på 9-12 måneder. For en særdeles aktiv væddeløber som Action Scott, var det ensbetydende med en dødsdom. Der var blevet bestilt aflivning, da Jane tilfældigvis faldt over vores Facebook opslag, som hun svarede på. Vi valgte Action Scott ud fra samme parametre som Captain. Action Scott modtog ingen medicinsk behandling, da vi startede vore test. Mette drog til Tarm i Jylland den 23. juni 2018 og mødte her en hest, der virkelig ikke havde det godt. Han stod og hang på staldgangen og havde tydeligvis ondt.

LTS blev udleveret med instrukser om at behandle 2-3 gange dagligt af 5 minutters varighed. Allerede efter 5 dages behandlinger, begyndte Action Scott at trave fornøjet rundt på folden og han ændrede mærkbart karakter i positiv retning. Jane sendte en video af Action på fold og her ser man en virkelig glad hest, der fornøjet traver rundt på folden med ørene fremme.

 

8. Juli kommer Mette på genbesøg og tager Termografiske billeder af skaden. Der er stor fremgang og der er ikke meget tilbage af skaden. Hævelsen omkring gaffelbåndet er halveret og han suser rundt på folden fuld af energi. Efterfølgende har dyrlægen været på besøg og er ret overrasket over, hvor godt skaden er helet op. Action går nu på fold, bliver stadigvæk behandlet med LTS og genoptræning forventes at påbegyndes efter sommerferien.

 

Vi håber, at Action Scott snart kommer til start igen og gør det han er så fantastisk til: at vinde travløb. En ting er sikkert: Ved hans første start, vil Mette og Anne-Marie være at finde på tribunen og heppe på ham, så det kan høres helt i København. Held og Lykke Action Scott.

Efterfølgende har vi modtage denne skønne mail fra Jane og Rene:

 

Equine LTS

Den 14. juni 2018 har vi besøg af dyrlægen da Action har pådraget sig en skade på højre bagben i folden for 14 dage siden. Han tjekker grundig benet og konstatere ret hurtigt at det er en meget alvorlig gaffelbåndsskade han har pådraget sig og vi skal forvente 9-12 måneders ro inden vi igen vil kunne træne med ham.

Alt lys slukkes og vi når faktisk at bestille tid til slagt til ham, da vi vurdere det vil tage for lang tid med hans alder taget i betragtning inden der vil kunne køres væddeløb igen- og Action absolut intet humør har og går nærmest ikke rundt på folden.

Jeg søger alligevel lidt på nettet om gaffelbåndsskader i weekenden og falder på et opslag på facebook om et nyt produkt hvor der søges testheste og skriver omgående på opslaget.

Til Alt held bliver vi UDVALGT …. Og jeg aftaler 1. besøg med Mette allerede 23. juni 2018, hvor vi får udleveret en Equine LTS og underskriver en kontrakt, hvor vi skal sætte Action i led lys behandling 2-3 gange dagligt og 5-10 minutter på højre bagben, samt på højre forben for ikke at han belaster dette efterfølgende.

Allerede efter 5 dages behandling oplever vi en markant forbedring. Actions humør stiger voldsom og han begynder at løbe rundt på folden igen. Det er nærmest ikke til at tro !!!

Mette kommer forbi igen til 2. besøg 8. juli 2018 hvor vi næsten ikke kan få armene ned, da alt ser rigtig godt ud på de termografiske billeder. Hævelsen er svundet til det halve og Action løber rundt på folden fuld af energi :J

Dyrlægen har været på besøg igen og var faktisk ret duperet, da hævelse og ømhed var svundet så meget efter kun brug af LTS i kun 14 dage. Vi har aftalt at Action skal tjekkes igen efter sommerferien, da han nu har fået lov til at nyde det lidt.

 

XXXXX fem stjerner herfra og EVIG TAKNEMLIG for at det var os der blev valgt. Vi har selvfølgelig efterfølgende investeret i en LTS til Action og vores andre heste. Den er utrolig nem og hurtig at bruge.

5-10 minutter 2 gange dagligt er alt hvad der kræves og Action nyder selvfølgelig stadig sine daglige behandlinger :J

 

Mange sommer glade hilsner

 

Opdatering

Actions Scott startede sit første løb i Billund d. 01/11-18, hvor han fik en fornem 3. plads, trods et 40m tillæg. Vi besluttede da at sponsorer Stald Feltheim og Action Scott, som med sin helt egen charme, havde fået en helt speciel plads i vores hjerte.

Den 07/12-18 Startede Action Scott i Billund igen, denne gang vandt han overlegent løbet, trods et 20m tillæg.

D. 14/12-18 fik Action Scott en flot 2. plads, efter nogle tekniske problemer i starten, som sendte ham helt tilbage i feltet, lykkes det ham at komme over målstregen som nr. 2.

 

Vi glæder os rigtigt meget til at følge Action Scott og Stald Feltheim i fremtiden, samt ser frem til et langt samarbejdede med dem.

 

 

 

dy>